Dortmund kunne søndag annoncere, at de har hentet den tidligere stjerne, Shinji Kagawa, hjem fra Manchester United.
Dortmund har længe været kædet sammen med Manchester Uniteds offensivspiller Shinji Kagawa.
I dag blev det så en realitet, at Dortmund køber deres tidligere stjerne hjem.
Kagawa har skrevet under på en fireårig kontrakt med Dortmund.
“I løbet af de sidste dage dukkede muligheden for at hente Shinji Kagawa tilbage op. Den mulighed har vi selvfølgelig udnyttet, da vi dermed kan tilføje kvalitet til truppen,” fortæller sportsdirektør Michael Zorc til klubbens hjemmeside.
25-årige Kagawa nåede tyve Premier League-kampe og seks mål i sin første sæson. I den seneste sæson spillede han 18 kampe, men uden at score.
I sommeren 2012 betalte United omkring 120 millioner kroner for Kagawa. Efter sigende har Dortmund blot betalt 60 millioner kroner i dagens aftale.