Officielt: Emil Larsen på plads i Lyngby

0

Lyngby BoldklubEmil Larsen vender tilbage til Danmark og Lyngby, hvor han har fået en kontrakt for de kommende tre sæsoner.

Emil Larsen spillede ungdomsfodbold i Lyngby Boldklub, hvor han også fik sit gennembrud på seniorscenen, og efter en rejse via OB og Columbus Crew i USA er den 25-årige offensivspiller nu tilbage, hvor det hele startede.

“På sine bedste dage er Emil Larsen en topspiller i Superligaen, og vi skal som klub hjælpe ham tilbage på det niveau, alle ved, han besidder,” siger Lyngby-træner, David Nielsen, til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Emil er en rigtig Lyngby-dreng, der nu vender hjem, og samtidig er han på vej mod sin bedste alder. Vores mentalitet, kultur og tilgang vil være med til at modne Emil som vinder, og samtidig vil Emils offensive ideer og ekstreme talent give os flere strenge at spille på. Vi er rigtigt glade for at byde Emil velkommen hjem i kongeblåt.”

Emil Larsen har lavet en treårig kontrakt med Lyngby.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE