Esbjergs topscorer i denne sæson, Robin Söder, forlader klubben til fordel for belgiske Lokeren, som han har skrevet en treårig kontrakt med.
I sommeren 2014 skiftede angriberen Robin Söder til Esbjerg fB, men efter denne sæson forlader svenskeren klubben til fordel for belgiske Lokeren.
Söder har signeret en treårig kontrakt med Lokeren.
“Vi ville gerne have beholdt Robin Söder og forsøgte at forlænge kontrakten med ham, men han ønskede at prøve at spille i en liga uden for Skandinavien, og han har alderen til det,” siger Esbjergs sportsdirektør Ted van Leeuwen til klubbens hjemmeside.
26-årige Söder er topscorer for Esbjerg i denne sæson med 11 scoringer. Han har i alt spillet 71 kampe med 22 mål til følge.,