Officielt: FC København sikrer sig Absalonsen

0

Officielt: FC København sikrer sig AbsalonsenDen lynhurtige offensivspiller, Johan Absalonsen, forlader OB til fordel for de danske mestre fra FC København. Han er hentet på en fri transfer.

Johan Absalonsen havde kontraktudløb med OB ved årsskiftet, men nu har den lynhurtige offensivspiller fundet sin nye arbejdsgiver.

De danske mestre fra FC København har sikret sig papirer på den 25-årige Johan Absalonsen, der altså skifter på en fri transfer.

“Jeg har haft over fire fantastiske år i OB, hvilket jeg er meget taknemmelig for. Nu er jeg FCK’er, og det er jeg fordi man her spiller med om mesterskabet hvert år. Det er Danmarks bedste hold, og der er store personlige udfordringer for mig, når jeg skal forsøge at tilspille mig en væsentlig rolle på holdet,” siger Johan Absalonsen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Det vil kræve hårdt arbejde og jeg forventer ikke at være fast mand lige fra starten. Men jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang og teste mig selv med og mod de bedste spillere i Danmark. Jeg ser bestemt dette som et skridt op af i min karriere.”

Absalonsen døjer i øjeblikket med en fiberskade, men det forventes, at han er klar til at træne med holdkammeraten på træningsanlægget i starten af februar.

FCK-cheftræneren Ståle Solbakken ser frem til at samarbejde med Absalonson, der tidligere har spillet for løvernes ærkerivaler Brøndby IF.

“Johan Absalonsen er en meget gennembrudsstærk spiller, der har voldt os mange problemer, når vi har mødt ham mod hans tidligere hold. Han er samtidig en modig og intelligent spiller, og jeg håber han hurtigt er klar til at deltage fuldt i træningen med resten af truppen.”

Klubbens sportsdirektør Carsten V. Jensen afslører, at københavnerne har forsøgt, at hente den nu tidligere OB-spiller af flere omgange.

“Vi har ved flere lejligheder forsøgt at tilknytte Johan, og det er derfor glædeligt, at det nu er lykkedes. Det er en spiller i sin bedste alder og landskampe på CV’et, og jeg er sikker på at Absalonsen bliver en gevinst for klubben i de kommende år.”

Parterne har papirer på hinanden i de næste to et halvt år.


FOTO: FCK’s hjemmeside

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE