bet365
bet365

Officielt: FCK har købt Nathan Trott

0
FC København

Foto: Fodbold-transfers.dk

FC Københavns erstatning for Kamil Grabara er på plads. Klubben har købt den engelske keeper, Nathan Trott, i West Ham.

FC København måtte som bekendt sige farvel til Kamil Grabara efter den netop afsluttede sæson.

Nu har løverne fundet hans erstatning i form af Nathan Trott, der er blevet købt fri af sin kontrakt med engelske West Ham.

“Casen med Trott minder på mange måder om den, man tidligere har set med Jesse Joronen og senest Kamil Grabara, der tog fra England til en dansk Superliga-klub og gjorde det stærkt der, inden næste skridt til FCK,” siger FCK’s sportsdirektør Peter Christiansen til FCK.dk.

25-årige Trott har fået nummer 1, og han har underskrevet en kontrakt, der gælder til sommeren 2028.

“Jeg er både stolt og glad over, at F.C. København har ønsket at få mig ind på holdet. Det er en fantastisk klub, der både i Danmark og internationalt har bevist sig gennem mange år,” siger Nathan Trott til FCK.dk og uddyber:

“Samtidig mærker jeg en stor sult efter at blive mestre igen og bringe klubben langt i Europa.”

Trott har de sidste to år været udlejet til Vejle Boldklub fra West Ham, og derfor har han et indgående kendskab til dansk fodbold og ikke mindst FCK.

“I min tid i Danmark har jeg oplevet på egen krop, hvordan det er at spille foran den fanbase, klubben har både i Parken og på udebane, og det er virkelig imponerende.”

“Det ser jeg meget frem til at prøve – og jeg vil gøre alt, jeg kan for, at de, klubben og holdet får succes sammen.”

Ifølge Transfermarkt, så lyder transfersummen på 1,47 millioner euro (knap 11 mio. kr.). Prisen kan stige til to millioner euro (knap 15 mio. kr.), hvis en række præstationsbonusser bliver indfriet.

Journalist: FCM køber talent for over 30 mio.
Medie: Real-emne har også Liverpool-interesse

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE