Officielt: FCK har rekordsolgt Haraldsson

0
FC København

Foto: Fodbold-transfers.dk

FC København og Lille oplyser, at de har indgået en aftale om FCK’s offensivspiller, 20-årige Hakon Haraldsson.

FC København har skabt en ny transferrekord. Mandag aften har de solgt 20-årige Hákon Haraldsson til franske Lille.

Ifølge B.T.’s oplysninger, så lyder prisen på 127 millioner kroner. Det gør ham til FCK’s dyreste, udenlandske salg i klubbens historie.

Samtidig er hans klubbens andetdyreste salg i historien, efter salget af Victor Kristiansen, der blev solgt for 150 millioner kroner med diverse bonusser.

Haraldsson har skrevet under på en femårig aftale med den franske klub.

Haraldsson: Måske på gensyn til FCK

“Det er svært at sige farvel – eller måske på gensyn – til FCK,” siger Hákon Haraldsson til FCK’s hjemmeside og tilføjer:

“Jeg har haft det fantastisk her, og klubben har givet mig chancen for at slå igennem og for at tage den mulighed, der nu er opstået. Det er jeg taknemmelig for.”

“Jeg skylder også en tak til alle de holdkammerater, trænere og stabsmedlemmer, der har været med til at udvikle mig – og ikke mindst til fansene, der har bakket mig op fra start.”

“Nu ser jeg frem til at prøve kræfter med en ny liga og klub, men jeg vil helt klart altid følge FCK, uanset hvor jeg er.”

PC: Vi er stolte over salget

Sportsdirektør Peter Christiansen fortæller, at FCK er stolte over at sælge endnu et talent for et trecifret millionbeløb.

“Vi er stolte af, at vi kan sende endnu en dygtig spiller ud i Europa, fordi han har udviklet sig og grebet sin mulighed på vores platform i FCK,” siger Peter Christiansen til FCK’s hjemmeside og uddyber:

“Hákon er gået fra talent til profil, og derfor er det logisk, at interessen for ham har været stor.”

“Salget er også et udslag af vores strategi, som giver unge talentfulde spillere tillid i et kompetitivt miljø med stærke profiler omkring sig, og som stoler på, at de kan hjælpe os til at opnå vores mål.”

“Det har Hákon gjort eksemplarisk, og derfor får han nu denne mulighed. Vi ser frem til at følge ham i Lille og ønsker ham alt det bedste fremover.”

Haraldsson nåede at spille 58 kampe, levere otte assists og score ni mål for FC Københavns førstehold. For U19 spillede han 32 kampe med ti mål og otte assists til følge.

Han står desuden noteret for 11 A-landskampe for Island med en enkelt scoring til følge.

Ronaldo: Helt færdig med europæisk fodbold
Officielt: Brentford har solgt Bidstrup til Salzburg

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE