Officielt: FCK sikrer sig Rodrigo Huescas

0
Officielt: FCK sikrer sig Rodrigo Huescas

Foto: Shutterstock

FC Københavns indkøb af 20-årige Rodrigo Huescas er i dag faldet på plads. Han skifter fra Cruz Azul.

FC København har forhandlet om at sikre sig 20-årige Rodrigo Huescas i de seneste uger, og nu er skiftet en realitet.

Han er blevet købt fri af sin kontrakt med Cruz Azul, eftersom at løverne har matchet hans frikøbsklausul, svarende til godt 14 millioner kroner.

Rodrigo Huescas har signeret en femårig kontrakt med FCK.

“Vi henter en spiller med et internationalt potentiale, og som samtidig har vist sig flot frem i sin hjemlige liga,” siger sportsdirektør Sune Smith-Nielsen til FCK.dk og tilføjer:

“Vi ser primært Rodrigo som back, og vi har dermed sikret os en spiller, som vil give yderligere konkurrence til positionen.”

“Rodrigo er også en spiller, som vores scouting-afdeling har kigget indgående på, og som vi mener vil passe godt ind i vores måde at spille på.”

Huescas er blevet udstyret med trøje nummer 13 indtil videre, men det kan blive ændret i løbet af sommerens transfervindue, oplyser FCK.

Huescas: Stor mulighed for mig

“Jeg glæder mig rigtig meget til at tage det næste skridt i min karriere, og muligheden for at komme til København er stor for mig,” fortæller Huescas til FCK.dk og fortsætter:

“Jeg har fulgt holdet, og F.C. København har bolden meget og ønsker at angribe spillet. Det passer godt til mig, og holdet bliver samtidig bakket fantastisk op af fansene.”

“Jeg ser frem til at møde mine nye holdkammerater og lære dem, trænerne og staben bedre at kende.”

“Og så skal jeg selvfølgelig bruge noget tid på at lande i det hele, men jeg glæder mig virkelig til at komme på banen og vise de ting, som jeg kan bidrage med.”

Officielt: Spinazzola skriver med Napoli
Officielt: AaB ophæver med serbisk angriber

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE