
Foto: Unisport
FC København meddeler lørdag, at man har indgået en aftale med Dynamo Moskva, der lejer Guillermo Varela for resten af indeværende sæson.
Guillermo Varela skal i den resterende del af sæsonen tørne ud for russiske Dynamo Moskva, der lejer backen i FC København.
Det oplyser klubben lørdag på deres hjemmeside.
Varela kom til FC København i januar 2019, og siden da er det blevet til 53 optrædener i den hvide trøje for højrebacken fra Uruguay.
I den forgangne sæson spillede Guillermo Varela en vigtig rolle for FC København, hvor han fik hele 43 kampe for hovedstadsklubben og formåede at holde Karlo Bartolec ude af startopstillingen.
Med ankomsten af danske Peter Ankersen lader den 27-årige back dog til at være faldet tilbage i FCK-rangordenen, og derfor sendes han nu på lån hos Dynamo Moskva.