Officielt: FCM forstærker defensiven

0

FCMFC Midtjylland har lavet en aftale med den kontraktløse forsvarsspiller, Francis Dickoh, for resten af denne sæson. 

Siden 31-årige Francis Dickohs kontrakt med Cercle Brugge i Belgien udløb i sommer, har forsvarsspilleren været uden kontrakt.

I store dele af efteråret holdt han formen ved lige hos Superliga-duksene fra FC Midtjylland, men klubben havde ikke økonomi til at lave en aftale med Dickoh.

Det har man så nu, hvorfor klubben har meddelt på sin Twitter-profil, at Francis Dickoh skal spille denne sæson til ende i FCM på en halvårig kontrakt.

Herved får den danskfødte forsvarsspiller med ghanesiske rødder atter lov til at komme på græs i Danmark, hvor han også har optrådt for FC Nordsjælland.

 

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE