Officielt: FCM køber polsk EM-angriber

0
Officielt: FCM køber polsk EM-angriber

Foto: Fodbold-transfers.dk

FC Midtjylland har købt den polske angriber, Adam Buksa, som senest har været i aktion til EM-slutrunden i Tyskland.

FC Midtjylland har forstærket offensiven med den polske angriber, Adam Buksa.

Han er blevet købt fri af kontrakten med franske RC Lens for omkring 30 millioner kroner, ifølge TV 2’s oplysninger.

27-årige Buksa var senest i aktion for Polen ved EM 2024 i Tyskland.

Buksa har skrevet under på en fireårig kontrakt med midtjyderne.

“Vi er selvsagt meget tilfredse med, at Adam har valgt FC Midtjylland som sit næste skridt. Han matcher mange af de parametre, vi scouter efter til én af vores angrebspladser; fysisk styrke, taktisk intelligens samt tilstedeværelse og målfarlighed i feltet,” siger FCM’s fodbolddirektør Peter Sand til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Vi øger kvaliteten og konkurrencen på vores angrebspladser, og vi giver trænerteamet flere muligheder for at angribe kampene. I Adam får vi en angriber, der først og fremmest ved, hvor målet står. Særligt hans hovedspil og aktioner i boksen er på et højt internationalt niveau.”

“Derudover har vi haft som ambition at tilføre holdet lederegenskaber, og det får vi med Adam. Han er en holdspiller, der har prøvet lidt af hvert, og som ønsker at give til sine omgivelser med sin vindende personlighed.”

Adam Buksa nåede blot at spille otte kampe for franske Lens. Tidligere har han også repræsenteret blandt andre New England Revolution (73 kampe, 35 mål, 7 assists), Pogon Szczecin (55 kampe, 22 mål og 10 assists) og Antalyaspor (35 kampe, 16 mål og 2 assists).

Han står desuden noteret for 17 A-landskampe for Polen med syv scoringer til følge. Det seneste mod Holland i EM-gruppespillet.

Officielt: Bayern München køber Fulham-profil
Officielt: AGF løber med Hobro-profil

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE