Officielt: FCM og Poulsen skilles snart

0
Officielt: FCM og Poulsen skilles snart

Foto: Shutterstock

FC Midtjylland har søndag bekræftet, at man arbejder på at finde en ny klub til den tidligere anfører, Jakob Poulsen, som fortsat er sulten efter at spille.

Den rutinerede midtbaneprofil, Jakob Poulsen, har ikke været en del af FC Midtjyllands startformation i denne sæson.

Det er ikke en situation som den tidligere anfører befinder sig godt i, og derfor har parterne nu aftalt, at de skilles i nær fremtid.

“Jeg føler, der er mere fodbold i mig, og jeg vil gerne slutte karrieren af med aktivt at spille, så nu forsøger vi at finde en løsning på det ved at finde en anden klub til mig,” siger 36-årige Poulsen i en pressemeddelelse.

Poulsen har afvist FCM-tilbud

FC Midtjylland har tilbudt Poulsen en anden job-funktion i klubben, men det har den aldrende midtbanespiller afvist.

“Jakob er et stort ikon, både i FCM og dansk fodbold generelt, så vi respekterer naturligvis Jakobs ønske,” siger sportschef Svend Graversen og uddyber:

“Vi havde meget gerne beholdt ham og har blandt andet tilbudt ham job i klubben, men han ønsker fortsat at spille fodbold, hvorfor vi er blevet enige om at give Jakob mulighed for at komme til en klub i udlandet eller herhjemme.”

“Det er med stort vemod, at vi under disse omstændigheder ser os nødsaget til at give slip på Jakob. Han har været en helt enestående holdkaptajn, som er vellidt af alle både indenfor og underfor klubben.”

Poulsen står noteret for 286 kampe i FC Midtjylland-trøjen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE