Officielt: FCM sælger Gustav Wikheim

0
Officielt: FCM sælger Gustav Wikheim

Foto: Unisport

FC Midtjylland oplyser, at de har solgt offensivspilleren Gustav Wikheim til den saudiarabiske klub, Al-Fateh.

FC Midtjylland har i dag solgt Gustav Wikheim til den saudiarabiske klub, Al-Fateh.

Den 26-årige nordmand nåede dermed at spille 116 kampe for klubben med 23 mål og 20 assists til følge.

FCM oplyser ikke transfersummen, men ifølge Ekstra Bladet, så lyder den på omkring 13 millioner kroner.

“Vi havde en aftale med Gustav om, at hvis der kom et attraktivt tilbud for begge parter, ville vi se på det, og det var det, der skete med henvendelsen fra Al-Fateh FC,” fortæller sportschef Svend Graversen til fcm.dk og fortsætter:

“Det endte med et salg, og salget skal ses som et resultat af den overenskomst, vi indgik med Gustav.”

“Han har bidraget kraftigt til to titler, han blev årets pokalfighter i foråret, og vi har i tre år været beriget med Gustavs driblinger og hans evner som entertainer – det har været en udpræget fornøjelse.”

“Gustav er en eminent fodboldspiller med en fantastisk personlighed, og vi kommer afgjort til at savne begge dele, men omvendt dukkede der en unik mulighed op, som økonomisk var attraktiv for både Gustav og FC Midtjylland, så derfor endte det med en handel.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE