Officielt: FCM udlejer kantspiller igen

0
Officielt: FCM udlejer kantspiller igen

Foto: Unisport

FC Midtjylland har for femte gang valgt at udleje kantspilleren, Babayide David Akintola. Denne gang til cypriotiske Omonia Nicosia.

Babayide David Akintola har blot spillet tre kampe for FC Midtjyllands førstehold, siden han blev hentet til klubbens førstehold fra klubbens akademi i Nigeria, FC Ebedei, i 2015.

Kantspilleren har nemlig været udlejet hele fire gange, og nu bliver den 24-årige nigerianer endnu en gang udlejet.

Denne gang skal han repræsentere cypriotiske Omonia Nicosia på en lejeaftale frem til sommer.

I 2019 var han udlejet til norske Rosenborg, hvor han blev noteret for 36 kampe. Derudover har han også været udlejet til Haugesund, FK Jerv og Thisted FC.

“Som altid har vores lejeaftaler det formål at skabe de bedste forudsætninger for spillernes fortsatte udvikling, og vi er overbeviste om, at det kommer til at ske i en topklub på Cypern, hvor det sportslige niveau er hævet markant over de senere år,” siger FCM’s sportschef Svend Graversen til klubbens hjemmeside.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE