Officielt: FCM udlejer Marco Larsen

0

FC MidtjyllandFC Midtjylland valgte torsdag eftermiddag, at udleje Marco Larsen til Vejle Boldklub. Lejeaftalen gælder for resten af sæsonen.

FC Midtjylland har sagt midlertidigt farvel til Marco Larsen. Efter 55 Superliga-kampe for midtjyderne skal han nu tørne ud for Vejle Boldklub på en lejeaftale.

Lejeaftalen gælder for resten af sæsonen.

“Det er en drøm for en træner at kunne råde over en spiller som Marco Larsen. Han er meget fleksibel, og fraset fra 6’er positionen, kan han spille alle pladser på midtbanen. Han kan være felt-felt-spilleren på midtbanen, den offensive midtbanespiller bag en angriber og så kan han spille begge kanter,” siger sportschef Steen Thychosen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Marco Larsen er både dynamisk og løbestærk, og så er han frem for alt tydelig i de ting han foretager sig. Han er hurtig fra tanke til handling. På vores niveau, er han tæt på at være det højeste vi kan tiltrække. Vi er glade for at have ham på plads forholdsvis tidligt i transfervinduet, og ser frem til at få glæde af Marcos kvaliteter,” siger Steen Thychosen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE