AC Horsens har i dag annonceret, at det bliver den tidligere Esbjerg fB-chef, Niels Erik Søndergård, der ansættes som ny sports- og talentchef.
AC Horsens har tirsdag meddelt, at klubbens nye sports- og talentchef bliver Niels Erik Søndergård.
Stillingen er oprettet, efter at Bo Henriksen blev afskediget som manager, mens Jonas Dal tog over som cheftræner.
“Jeg har kendt Niels Erik Søndergård som en god kollega i branchen gennem nogle år, og han bliver en fantastisk medarbejder for AC Horsens,” siger Horsens-direktør Kristian Nielsen til klubbens hjemmeside og tilføjer:
“Han kommer til klubben med de rigtige værdier, kæmpe erfaring og et spændende netværk, og han har et stort hjerte for talentudvikling, hvilket passer perfekt ind i AC Horsens.”
“Niels Erik Søndergård bliver en nøgleperson i forhold til transitionen fra Akademiet til superligatruppen, så vi kan få flere af vores talenter gennem nåleøjet, og han skal blandt andet også varetage områder som scouting, rekruttering og køb og salg af spillere.”
Søndergård har senest haft ansvaret som ungdomselitechef i Esbjerg fB, men han stoppede, da klubben foretog en række omkokeringer på ledelsesgangene.