Officielt: João Félix er tilbage i Premier League

0
Joao Felix

Foto: Shutterstock

Den portugisiske landsholdsspiller João Félix er fortid i Atletico Madrid, der har sendt ham til Chelsea i en permanent handel. Det bekræfter begge klubber.

João Félix er tilbage i Chelsea.

Det står klart onsdag, hvor Chelsea oplyser på sin hjemmeside, at man har købt portugiseren fri af Atletico Madrid.

24-årige Félix har underskrevet en kontrakt, der løber frem til sommeren 2031, og han er glad for sit comeback.

“Jeg er virkelig glad for at være tilbage i Chelsea, og jeg kan ikke vente med at komme i gang. Der er nogle kendte ansigter fra sidste gang, jeg var her, hvilket altid er rart,” udtaler han til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Jeg elskede min tid her, og jeg fortalte mine venner og familie, at jeg ville elske at vende tilbage til Premier League en dag,” siger João Félix.

Chelsea betaler efter sigende i omegnen af 375 millioner kroner for offensivspilleren.

Officielt: Juventus-midtstopper rykker til Ajax
Medie: Ilkay Gündogan er enig med topklub

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE