Officielt: Kahlenberg skifter til Brøndby

0

Brøndby IFBrøndby kunne onsdag bekræfte, at 30-årige Thomas Kahlenberg gør comeback i klubben. Det sker på en fireårig aftale.

Brøndbys tidligere midtbaneprofil Thomas Kahlenberg har de seneste uger trænet med holdet for at holde sig i form.

Det har dog hele tiden heddet sig, at Kahlenberg ville skifte til en udenlandsk klub.

Men i dag kunne Brøndby så offentliggøre, at man har skrevet en fireårig kontrakt med den 30-årige midtbanespiller.

“Den seneste måneds træning har med al tydelighed vist os, at Thomas fortsat er en klassespiller, der holder et meget højt niveau. Det er rigtig glædeligt, at det er lykkedes os at overbevise Thomas om, at han skulle komme hjem og blive en del af vores projekt,” forklarer sportschef Per Rud til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Han er en legende i Brøndby-regi, og jeg er sikker på, at der er mange Brøndby-hjerter derude, der banker et par slag hurtigere i dag.”

“Thomas kommer desuden med en masse erfaring fra højeste niveau i udlandet og på landsholdet, hvilket uden tvivl kommer holdet og især vores mange unge spillere til gavn. Vi er fortsat i en opbygningsfase, hvor spilkoncept og kultur skal køres ind, og her kommer Thomas til at spille en vigtig rolle.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE