Officielt: Kai Havertz er Arsenal-spiller

0
Kai Havertz

Foto: Shutterstock

Arsenal FC har styrket holdets offensiv med den tyske offensivspiller, Kai Havertz, som skifter fra Chelsea FC.

Arsenal FC har været på rov hos lokalrivalerne Chelsea FC, hvor de har købt Kai Havertz fri af kontrakten.

Transfersummen lyder efter sigende på 70 millioner euro for offensivspilleren. Det svarer til 561 millioner kroner.

Tyskeren har skrevet under på en kontrakt, der gælder til sommeren 2028.

“Det er super spændende for mig at skifte til denne fantastiske klub, og at blive en del af Arsenal-familien,” siger Kai Havertz til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Klubben har en masse historie, og jeg håber, at vi kan opnå en masse sammen. Holdets mentalitet er høj, og det kan mærkes. Det er også én af grundene til at det er så svært at spille imod Arsenal.”

“Målet er at vinde trofæer, og jeg kommer til at give den alt for fansene og klubben.”

Han forlader Chelsea, efter at have spillet 139 kampe, scoret 46 mål og leveret 31 assists for klubben.

24-årige Havertz kom til Chelsea fra Bayer Leverkusen i sommeren 2020 for 80 millioner euro.

Kai Havertz står desuden noteret for 37 A-landskampe med 13 mål til følge for Tyskland.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE