
Foto: Shutterstock
Superliga-klubben Brøndby IF tager afsked med Kevin Mensah ved udgangen af året, hvor den 33-årige højreback forlader Vestegnen ved sit kontraktudløb.
Brøndby IF og Kevin Mensah går efter en årrække hver til sit.
BIF meddeler således på sin hjemmeside tirsdag, at Mensah stopper i klubben ved sit kontraktudløb ved årsskiftet.
Den garvede back vil gerne husker som en fighter, fortæller han.
“Det, jeg håber at folk vil huske mig for, er en fighter på og uden for banen. En spiller og person, som sætter andre højere end sig selv. Sætter klubben højere end personlig vinding,” siger Mensah til klubbens hjemmeside og fortsætter:
“Jeg har aldrig været den bedste spiller i Brøndby IF, men jeg har været ham, som i store dele er gået forrest og nok også haft mest at tabe,” lyder det fra Kevin Mensah.
Brøndby-spilleren nåede samlet set 157 kampe for klubbens førstehold.
I denne sæson har Mensah slet ikke været i aktion som følge af en skade.