Swanseas gambianske offensivspiller Modou Barrow skal i foråret spille på leje hos Championship-klubben Leeds United. Det bekræfter begge klubber.
Swansea købte i sommeren 2014 Modou Barrow i svenske Östersunds FK.
Den gambianske offensivspiller har siden været udlejet til Nottingham Forrest og Blackburn, hvor det begge steder blev småt med spilletid.
Nu prøver 24-årige Barrow så for tredje gang lykken som lejesvend, da han resten af sæsonen skal tørne ud for Championship-klubben Leeds United.