Dortmund målfarlige angriber, Robert Lewandowski, har i dag underskrevet en femårig kontrakt med Bayern München. Han tiltræder til sommer.
Der har længe været spekulationer om Dortmund-angriberen Robert Lewandowskis fremtid.
I dag kom der omsider en afklaring på polakkens fremtid. Bayern München kunne lørdag aften meddele, at man har skrevet en femårig kontrakt med Lewandowski, som dermed løber frem til 2019.
Den 25-årige landsholdsangriber har været i Dortmund siden 2010, hvor han kom til klubben fra Lech Poznan.
“Vi er meget glade for at aftalen er blevet en realitet. Robert Lewandowski er en af verdens bedste angribere. Han vil styrke truppen og give den endnu et løft,” forklarer Karl-Heinz Rummenigge, administrerende direktør for FC Bayern München, til klubbens hjemmeside.
Lewandowski vil først tiltræde efter indeværende sæson, når hans nuværende kontrakt med Dortmund udløber.