Officielt: Lyngby forlænger med Lumb

0

Officielt: Lyngby forlænger med LumbLyngby meddeler, at Michael Lumb, der stod til at have kontraktudløb til sommer, har forlænget sin kontrakt med de kongeblå frem til sommeren 2018.

Michael Lumb spillede en god halvsæson for Lyngby i efteråret. Og det har klubben nu belønnet.

Således har Lumb skrevet under på en kontrakt, der holder ham i Lyngby indtil sommeren 2018. Hans tidligere kontrakt stod til at udløbe denne sommer.

“Michael Lumb har med sin store erfaring fra Superligaen og udlandet bidraget med præcis den mængde rutine, som vi har haft behov for i en hektisk efterårssæson. Lumb er en utrolig professionel sportsmand, der samtidig har en sund indstilling, der gavner vores præstationsmiljø og giver de unge mennesker i klubben noget at se op til,” siger Lyngbys cheftræner David Nielsen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Han har sammen med holdet præsteret på et meget højt niveau, og vi er selvsagt meget glade for at vi er blevet enige om en ny aftale.”

Lumb har spillet i Lyngby siden sommeren 2015.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE