Officielt: Lyngby snupper Patrick da Silva

0

Officielt: Lyngby snupper Patrick da SilvaSuperliga-oprykker Lyngby Boldklub har sikret sig 24-årige Patrick da Silva. Venstrebacken har fået en treårig aftale.

Lyngby Boldklub er tilbage i Superligaen, og det betyder samtidig, at man i øjeblikket arbejder på at forstærke truppen.

Det er søndag sket ved at sikre sig papirer på 24-årige Patrick da Silva. Venstrebacken er hentet i FC Roskilde.

Da Silva har skrevet under på en treårig kontrakt.

“Patrick kan gå direkte ind i det kongeblå miljø, både når det gælder person, type og spillestil. Det er rigtig vigtigt i vores nye projekt, og han passer ind i strategien. Sportsligt ved jeg, at Patrick kan begå sig på et højere niveau. Så der er gode chancer for, at Patrick og Lyngby bliver et match, der giver begge parter et løft over de næste år,” siger sportschef Birger Jørgensen i en pressemeddelelse og uddyber:

“Nu gælder det om, at Patrick skal have ro til at fokusere på det, som er vigtigst – nemlig fodbold – og vi glæder os til at være med til ham udvikle ham,” siger Lyngby-sportschefen.

Da Silva er bekendt med at spille Superliga-fodbold, da han tidligere har spillet for Brøndby, Randers og FC Nordsjælland.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE