Officielt: Malcom forlader Barca

0
Officielt: Malcom forlader Barca

Foto: shutterstock.com

Den brasilianske offensivspiller Malcom skifter til russiske Zenit efter kun en enkelt sæson hos FC Barcelona. Prisen ligger på 300 millioner kroner.

Sidste sommer hentede FC Barcelona den unge brasilianer Malcom til klubben.

Men allerede nu er opholdet i den spanske storklub forbi for offensivspilleren, som i stedet rykker til Rusland.

22-årige Malcom har nemlig underskrevet en femårig kontrakt med storklubben Zenit, som betaler 300 millioner kroner for teknikeren, der på intet tidspunkt i løbet af sidste sæson blev nogen succes i Barcelona.

Det blev i alt til 24 kampe og fire mål i Barcelona-trøjen for Malcom, der nu skal forsøge at få gang i karrieren hos de russiske mestre, som har indledt den nye sæson stærkt med sejre i de tre første kampe.

Inden skiftet til Barcelona sidste sommer havde Malcom imponeret stort i cirka halvandet år i franske Bordeaux.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE