
Foto: Fodbold-transfers.dk
FC København har udlejet Nathan Trott til League One-klubben Cardiff City.
Lejekontrakten løber i resten af indeværende sæson.
Aftalen indeholder desuden en købsoption, oplyser FCK.
“I den nuværende konkurrencesituation på målmandsposten har vi vurderet, at det er bedre, at Nathan får muligheden for at være tættere på spilletid, end hvad udgangspunktet er lige nu i F.C. København,” siger FCK’s sportsdirektør Sune Smith-Nielsen til klubbens hjemmeside.
26-årige Trott har spillet 30 kampe for FCK.
Nathan Trott skiftede til FCK i januar 2024 fra engelske West Ham.
Ifølge Transfermarkt har FCK indgået en aftale med Cardiff om at de kan købe Trott for 1,8 millioner euro, hvis de rykker op til Championship efter indeværende sæson.