Officielt: OB udlejer angriber til IFK Göteborg

0

OBOB har søndag valgt at udleje angriberen Thomas Mikkelsen til svenske IFK Göteborg. Lejeaftalen gælder for resten af sæsonen.

OB forstærkede sig i vinterpausen med Kenneth Zohore og Thomas Dalgaard, og derfor røg angriberen Thomas Mikkelsen længere ned i hierarkiet.

Derfor har OB i dag valgt at leje 25-årige Mikkelsen ud til svenske IFK Göteborg for resten denne sæson.

“Vi har en bred og stor trup i OB, og især i angrebet har vi rigtig mange spillere, der kæmper om pladserne. Thomas Mikkelsen har ikke været blandt dem, Ove Pedersen har foretrukket, og vi ser det derfor som en rigtig god mulighed for Thomas, at han kan komme til en af de største klubber i Sverige,” fortæller OB’s sportsdirektør Jesper Hansen til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Her har han udsigt til spilletid på højt niveau, og jeg er sikker på,a t vi ser en endnu stærkere Thomas Mikkelsen vende tilbage til OB til sommer.”

Mikkelsen kom til OB fra Fredericia. Han har hidtil scoret et mål i 12 kampe for klubben.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE