
Foto: Shutterstock
OB har i dag forlænget kontrakten med offensivspilleren Markus Jensen.
Den nye kontrakt løber frem til sommeren 2027.
Men i samme forbindelse har klubben også valgt at udleje ham til hollandske Utrecht.
Den hollandske klub har sikret sig en købsoption i lejeaftalen.
“Vi er enige med Markus om, at hans udvikling trænger til et nyt løft. Efter 48 kampe på vores førstehold søger vi nu at accelerere hans spring mod næste niveau med nye stimuli og en ny hverdag efter 15 år i Ådalen,” forklarer OB’s sportsdirektør Troels Bech til klubbens hjemmeside og tilføjer:
“Markus har været i OB siden han var fem år, og trods mange kampe for OB´s bedste herrehold, er han altså først i sidste måned fyldt 20 år og netop gået ind i sit andet år som seniorspiller, hvis man går ud fra alder.”
“Vi ved fra andre af vores akademister, at det kan tage flere år at tage skridtet til profil, og derfor vil vi gerne følge Jenners udvikling og er glade for, at vores aftale nu løber frem til juni 2027.”
“Vi har sikret os gavn af den forventede udvikling ved enten at få en mere erfaren Jenner tilbage i folden om et år på forlænget kontrakt, eller ved at have sikret os en mulig transfer efter endt lejeophold.”