Officielt: Ørnskov forlader Brøndby

0

Brøndby IFBrøndby har besluttet sig for ikke at forlænge med Martin Ørnskov. Derfor forlader han klubben til sommer.

Brøndby mister nu endnu en spiller, som ikke får forlænget sin kontrakt. Martin Ørnskov forlader klubben efter denne sæson, hvor hans kontrakt udløber. Det samme gælder Malthe Johansen.

“Martin Ørnskov blev hentet til klubben for tre år siden, da de første grundsten i genopbygningen af holdet skulles lægges. Han påtog sig straks en vigtig rolle på et ungt mandskab og har igennem alle tre år leveret et loyalt og altid professionelt stykke arbejde. Det skal der lyde en stor tak for,” siger sportsdirektør Troels Bech til klubbens hjemmeside.

“Malthe Johansen har været hårdtarbejdende og vellidt på sin vej gennem talentafdelingen og op på Superliga-holdet, men han har også nået en alder, hvor det er nødvendigt med regelmæssig spilletid for at fortsætte udviklingen. Det kan vi ikke garantere, og derfor er vi blevet enige om ikke at forlænge aftalen.”

Det er endnu uklart, hvorvidt forsvarsprofilen Daniel Agger fortsætter i klubben.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE