Officielt: Patrick Bang færdig i Viborg

0

Viborg FFViborg og Patrick Bang blev onsdag enige om at gå hvert til sit. Den 27-årige venstreback skal derfor søge nye græsgange.

Viborg-venstrebacken Patrick Bang havde egentlig kontrakt frem til den 31. december 2016, men onsdag blev parterne enige om at stoppe samarbejdet.

“Patrick kom til Viborg i 2012 og var en vigtig del af vores oprykning til Superligaen i 2013. Siden har han været udlejet til Fredericia og Vendsyssel, hvor han har gjort det godt,” siger direktør Morten Jensen på Viborgs hjemmeside og uddyber;

“Vi har haft en sportslig samtale omkring Patricks situation her i klubben, og er blevet enige om, at den bedste løsning er at stoppe samarbejdet, så han kan fortsætte sin udvikling i en anden klub, der kan tilbyde mere spilletid. Vi ønsker ham alt det bedste fremover.”

27-årige Bang var i vinteren 2015 udlejet til FC Fredericia. Derefter fulgte endnu en udlejning, denne gang til Vendsyssel.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE