Officielt: Patrick Olsen forlænger med AaB

0
Officielt: Patrick Olsen forlænger med AaB

Foto: Unisport.dk

AaB har indgået en kontraktforlængelse med midtbaneprofilen, Patrick Olsen. Den nye aftale gælder til 2023.

I sommer hentede AaB midtbanespilleren Patrick Olsen til klubben, og siden da har den 26-årige dansker udviklet sig til en stor profil.

Derfor har parterne i dag forlænget samarbejdet.

Den nye aftale gælder et år ekstra, hvilket vil sige frem til sommeren 2023.

“Patrick er efterhånden en spiller med ganske stor erfaring, og han har i denne sæson været en klar gevinst for vores hold,” siger sportschef Inge André Olsen til AaB’s hjemmeside og tilføjer:

“Han har vindermentalitet og er meget professionel i sin tilgang og arbejder hårdt, og i den forstand er han et forbillede for vores unge talenter.”

“Også uden for banen er Patrick et friskt pust til vores mentalitet og som modvægt til vores mange nordjyske drenge i truppen.”

Olsen står noteret for 35 kampe og otte mål hidtil for AaB.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE