Officielt: Peter Sørensen er fortid i Vejle

0

Officielt: Peter Sørensen er fortid i VejleVejle Boldklub har mandag valgt at tage afsked med cheftræner Peter Sørensen, der stopper med øjeblikkelig virkning. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

Søndag tabte Vejle Boldklub med 2-0 på udebane mod Viborg, og det blev 48-årige Peter Sørensens sidste kamp i spidsen for det formsvage Superliga-mandskab.

Klubben meddeler således mandag i en pressemeddelelse, at man har valgt at ophæve samarbejdet med cheftræneren med øjeblikkelig virkning.

Den tidligere Hobro IK-træner nåede at være ved roret i 20 kampe i Vejle, hvor det blot blev til syv sejre for bundholdet.

Bestyrelsesformand Andrew Zolotko takker Sørensen i pressemeddelelsen, hvor han dog også understreger, at han ser et større potentiale i holdet.

“Peter Sørensen har gennem hele forløbet arbejdet hårdt og ambitiøst med den opgave, han har været sat på. Jeg vil gerne takke Peter for indsatsen og den måde, hvorpå han har ageret i Vejle Boldklub,” lyder det fra Zolotko.

“Det er altid min opgave at have et kort og langt sigte på klubbens udvikling, og jeg mener, at holdet har et større potentiale i sig, end vi har set i foråret indtil nu,” siger bestyrelsesformanden.

Klubben ligger nummer 11 i Superligaen og oplyser, at de snart har den nye cheftræner på plads.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE