Ganske som ventet er Claudio Pizarro i dag blevet præsenteret som ny spiller hos Bayern München.
For fem år siden forlod Claudio Pizarro Bayern München og tog til Chelsea. Nu er Pizarro tilbage hos de tyske vicemestre på en etårig aftale.
Det bringer naturligvis glæde i Bayern-lejren.
”Vi er virkelig glade for, at vi med Claudio Pizarro får en international erfaren og meget målfarlig angriber”, udtaler sportsdirektør, Christian Nerlinger, til klubbens hjemmeside.
Claudio Pizarro er Bayerns fjerde indkøb i sommerens transfervindue. Hidtil er Xherdan Shaqiri, Dante og Tom Starke hentet til klubben.