Officielt: Poul Hansen stopper i OB

0

Officielt: Poul Hansen stopper i OBOB’s sportsdirektør Poul Hansen stopper på posten med øjeblikkelig virkning. Troels Bech overtager de sportslige opgaver midlertidigt.

Poul Hansen blev ansat som sportsdirektør i OB i november måned 2011.

Hansen blev ansat, efter at klubben havde søgt i et år efter en ny sportsdirektør.

Men efter blot 13 måneder, trækker Poul Hansen sig som sportsdirektør.

“Det har været et spændende og udfordrende job, hvor det administrative og den økonomiske styring har fyldt mere, end jeg havde forestillet mig, og det har klubben og jeg haft en dialog om. Jeg er først og fremmest interesseret i det fodboldmæssige, og derfor har jeg brugt tiden efter sæsonafslutningen på at tænke mig grundigt om, og jeg er kommet frem til, at det er den rigtige beslutning at stoppe i OB nu,” forklarer Hansen i en pressemeddelelse.

“Vi har i efteråret set, at vi med omtanke og en god strategi har fået lagt grundstenene til det OB, vi ønsker at bygge op. Det har været det første step i den udviklingsplan, der lå i mine opgaver, og det har jeg været rigtig glad for at være en del af.”

Cheftræner Troels Bech overtager de sportslige opgaver midlertidigt, mens direktør Thomas Christensen vil behandle de administrative opgaver.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE