Hertha Berlin-spilleren Adrian Ramos har i månedsvis været Dortmund-spiller på den såkaldte rygtebørs, og nu er skiftet blevet officielt.
Siden, Robert Lewandowskis skifte fra Dortmund til rivalerne fra Bayern München blev en realitet, har Hertha Berlin-spilleren Adrian Ramos været kædet sammen med Jürgen Klopps mandskab som polakkens afløser.
Og nu er det så blevet officielt. Den 28-årige angriber skifter til Dortmund fra hovedstads-klubben til sommer på en fireårig kontrakt.
“Adrian Ramos er en fantastisk fodboldspiller og en af de mest scorende i Tyskland. Han passer perfekt ind i Dortmund,” fortæller sportsdirektør Michael Zorc til klubbens hjemmeside.
I denne sæson har colombianske Adrian Ramos lavet 16 mål i 29 Bundesliga-kampe for Hertha Berlin, som han har spillet for i de sidste fem sæsoner.