Officielt: Randers sikrer sig back og lukker vinduet

0

Officielt: Randers sikrer sig back og lukker vinduetRanders FC sætter punktum for dette transfervindue med tilgangen af den norske venstreback Martin Sjølstad.

Randers FC har klaret sin sidste handel i dette transfervindue.

Klubben har sikret sig papirer på den 25-årige venstreback, Martin Sjølstad.

Han skifter dog først til kronjyderne til januar, når hans nuværende kontrakt udløber med Sogndal IL.

Til den tid får en han kontrakt på to og et halvt år.

Sjølstad står for nuværende noteret for 89 kampe for Sogndal.

“Martin Sjølstad er en venstreback med et offensivt mindset, som både kan lave mål og assists. Vi henter Martin, fordi vi gerne vil have noget konkurrence ind på venstreback,” fortæller fodbolddirektør Søren Pedersen til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Vi vil gerne have en spiller ind med nogle andre kompetencer, end dem vi har i forvejen.”

“Vi har igennem hele transfervinduet og indtil i dag forsøgt at lykkes med at få købt ham fri tidligere, men det er ikke lykkedes. Sogndal vil rigtig gerne beholde ham i jagten på deres oprykning, hvor han er en vigtig brik.”

Transfervinduet lukket i Randers

I samme moment kan Randers FC fastslå, at transfervinduet nu er lukket for deres vedkommende.

“Vi lukker transfervinduet nu, fordi der ikke er noget, som passer ind i forhold til vores økonomi og ambitioner. Jeg synes, at vi har fået nogle gode og spændende spillere ind. Vi er styrket i vores bredde og portefølje af unge, dygtige og potentielt salgbare spillere,” fortæller Søren Pedersen og fortsætter:

“Amin Al-Hamawi og Ousseynou Fall Seck kommer ind med nogle spændende offensive kvaliteter, hvor specielt Amin med ryggen til mål forhåbentlig kan være med til at hjælpe os med nogle af de ting, som vi tidligere har haft i Tammer Bany og i Simen Nordli.”

Officielt: PSG-midt sælges til La Liga
Officielt: Endnu en dansker skifter til Wolfsburg

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE