Officielt: Riddersholm henter FCM-talent

0
Officielt: Riddersholm henter FCM-talent

Foto: Dejan Obretkovic

FC Midtjyllands offensivspiller, 19-årige Victor Lind, er i dag blevet udlejet til svenske FK Norrköping, som har Glen Riddersholm i spidsen.

FC Midtjyllands tidligere cheftræner, Glen Riddersholm, har været på transfertogt i sin tidligere klub, hvor han har sikret sig 19-årige Victor Lind.

Den danske offensivspiller har skrevet under på en lejeaftale med svenske FK Norrköping, som Riddersholm nu er cheftræner for.

Aftalen gælder for resten af indeværende sæson. FCM bekræfter, at lejeaftalen ikke indeholder en købsoption.

“Vi er ikke i tvivl om Victors potentiale, men han har brug for at være et sted, hvor han får spilletid hver eneste weekend. Derfor er vi glade for, at vi er nået til enighed med en god svensk klub i form af Norrköping, som skal være med til at give Victor det næste skub i sin udvikling,” siger FCM-sportschef Svend Graversen til klubbens hjemmeside.

Lind står hidtil noteret for 40 kampe og fem mål for FCM.

Hans kontrakt med FC Midtjylland løber frem til udgangen af 2026.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE