
Foto: Dejan Obretkovic
Riza Durmisi har søgt efter spilletid i Lazio, men det har været vanskeligt, og det har den 27-årige back i dag taget konsekvensen af.
Han er blevet udlejet til Salernitana, som spiller i den næstbedste række i Italien, Serie B.
Lejekontrakten gælder for resten af indeværende sæson.
I øjeblikket indtager Salernitana femtepladsen i Serie B, og dermed er de med i oprykningsfeltet.
Durmisi kom til Lazio fra Real Betis i sommeren 2018. I den første del af sidste sæson var han udlejet til franske Nice.
Hans kontrakt med Lazio løber frem til sommeren 2023.