Officielt: Scott Sinclair til Manchester City

0

Officielt: Scott Sinclair til Manchester CityManchester City har bekræftet købet af Swanseas offensivspiller Scott Sinclair som erstatning for Adam Johnson, som er skiftet til Sunderland.

Den 23-årige engelske kantspiller med en fortid i Chelsea Scott Sinclair har skiftet Michael Laudrups Swansea ud med giganterne Manchester City.

Her skal han afløse Adam Johnson som supplement til Citys mange offensive stjerner som Samir Nasri og David Silva.

“Jeg er bare glad for at alt er faldet på plads og at jeg nu er en City-spiller,” siger Sinclair til Manchester Citys hjemmeside, som også uddyber selve situationen omkring skiftet:

“Der var tidspunkter, hvor jeg troede det ikke vil komme til at ske, så jeg er lettet over at jeg er her og jeg ikke kan vente med at begynde. At spille på samme hold som nogle af de bedste spillere i verden er spændende for mig og når du har to Champions League-kampe mod Real Madrid i horisonten, tager det kegler” udtaler en glad kantspiller.

Scott Sinclair var en stor del af Storbritanniens hold under OL, hvor han scorede en enkelt gang i fire kampe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE