
Foto: Shutterstock
38-årige Sergio Ramos har været uden klub siden sommeren 2024, hvor han forlod Sevilla.
Ramos har holdt formen ved lige, hvilket han nærmest dagligt har reklameret med på sine sociale medier.
Nu har den tidligere Real Madrid-profil fundet sin nye klub.
Han har skrevet under med mexicanske Monterrey, hvor han har skrevet under på en kontrakt, der gælder til 31. december 2025.
Sergio Ramos har foruden Sevilla og Real Madrid også spillet i Paris Saint-Germain.
For Real Madrid har han spillet flest klubkampe, hvor det blev til hele 671 kampe.
I den mexicanske klub bliver han holdkammerat med de tidligere La Liga-profiler Lucas Ocampos, Sergio Canales og Oliver Torres.
I Monterrey har han fået nummer 93, hvilket kan relateres til hans overtidsscoring mod Atletico Madrid i Champions League-finalen i 2014.
CF Monterrey spiller i den bedste række i Mexico.