SønderjyskE styrker offensiven med den 28-årige, danske angriber, Emil Berggreen, som skifter på en fri transfer.
28-årige Emil Berggreen fik ophævet sin kontrakt med tyske Greuther Fürth tidligere i januar måned.
Det betød, at en ny klub kunne hente ham gratis, og det har SønderjyskE benyttet sig af.
Sønderjyderne har udstyret Berggreen med en kontrakt, som løber til sommeren 2023.
Angriberen har tidligere spillet i Brønshøj og Hobro, før han skiftede til tyske Braunschweig i 2015.
Derefter repræsenterede han Mainz, Twente og altså senest Greuther Fürth.
Berggreen blev blot noteret for fire førsteholdskampe for Greuther Fürth.
I Superliga-regi står Berggreen noteret for tre mål og én assists i 17 kampe.