Southampton bekræfter på deres hjemmeside, at de har solgt den italienske angriber, Graziano Pellé, til kinesiske Shandong Luneng.
Shandong Luneng hentede for få dage siden Papiss Cissé i Newcastle, og nu har de atter været på rov efter en angriber i engelsk fodbold.
Southampton meddeler nemlig, at de har solgt Graziano Pellé til den kinesiske klub, som ifølge flere medier har måtte punge ud med cirka 113 millioner kroner for den 30-årige italiener.
Graziano Pellé har netop været med Italien til EM, hvor han endte med at få en uheldig hovedrolle i kvartfinalen, da han med et sløset spark i straffesparkskonkurrencen mod Tyskland var med til at sende støvelandet ud af turneringen.