Tottenham har hentet hollandske Vincent Janssen, der i sidste sæson var topscorer i Æresdivisionen. Han har fået en kontrakt frem til sommeren 2020.
Danske Christian Eriksen har fået en ny angriber at servicere, idet Tottenham – helt som ventet – har hentet hollandske Vincent Janssen i AZ.
Spurs oplyser på deres hjemmeside, at de har givet den 22-årige bomber en kontrakt frem til sommeren 2020.
Vincent Janssen blev topscorer i Æresdivisionen i sidste sæson med 27 mål i 34 kampe.