
Foto: Tottenham Hotspur
Benficas Gedson Fernandes er i dag blevet udlejet til Tottenham Hotspur på en lejeaftale, der gælder i 18 måneder.
Samtidig har Premier League-klubben sikret sig en købsoption i aftalen. Det betyder, at de har mulighed for at købe ham fri af kontrakten med Benfica for omkring 375 millioner kroner.
Midtbanespilleren har ikke været meget i aktion i denne sæson for Benfica, fordi han blandt andet har været ude med en skade.
Derfor er det blevet til ti kampe for portugiserne i sæsonen, hvoraf to af dem har været i Champions League-gruppespillet.
Ifølge rygtebørsen var Premier League-rivalerne Manchester United og West Ham også blandt bejlerne, men Spurs trak altså det længste strå.