Officielt: Vejle Boldklub snupper dansk back

0

Officielt: Vejle Boldklub snupper dansk backVejle Boldklub har i dag forstærket sig med den 20-årige danske back, Malte Amundsen. Han skifter fra norske Rosenborg BK.

Den 20-årige danske back, Malte Amundsen, rykker hjem til Danmark, hvor han i de næste tre og et halvt år skal spille i Vejle Boldklub.

Det står klart, efter at Superliga-klubben har købt Amundsen fri af sin norske arbejdsgiver Rosenborg BK.

“Det føles godt at være en del af Vejle Boldklub, og jeg er glad for at have mødt mine kommende holdkammerater,” siger Malte Amundsen i en pressemeddelelse og tilføjer:

“Jeg kommer til VB efter et udfordrende 2018, hvor jeg har været i Norge hos Rosenborg og spillet seks måneder i Eintracht Braunschweig. Nu skal jeg finde en god base igen, og Vejle er en klub på vej frem.”

“Overlevelse er det eneste det handler om i de kommende måneder. Vi skal først og fremmest sikre os i Superligaen, og det vil være mit første fokus. Det har altid været fedt at spille for publikum på Vejle Stadion, og jeg glæder mig til at få fansene over på min side.”

Siden sommerens transfervindue har Amundsen spillet for tyske Braunschweig på en lejeaftale, hvor han nåede 12 førsteholdskampe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE