Den jyske Superliga-klub, Vejle Boldklub, har været meget aktive denne sommer på transfermarkedet, og nu har klubben annonceret, at den tidligere FCK-spiller, Valdemar Lund, skifter til Nørreskoven.
Der er ingen tvivl om, at Vejle Boldklub har været yderst aktive i det igangværende transfervindue, hvor flere spillere er kommet ind.
Tidligere mandag blev det officielt, at den traditionsrige klub har hentet den tidligere FC København-spiller, Valdemar Lund.
Den 22-årige dansker kommer fra norske Molde, hvor spilletiden har haltet på det seneste for midterforsvaren.
Der er tale om en lejeaftale, der løber sæsonen ud, hvori der er inkluderet en købsoption, som Vejle kan vælge at bruge ved lejemålets udløb.
På Vejles hjemmeside siger sportsdirektør, Mikkel Hemmersam, følgende om Lund:
“Det er en moderne forsvarsspiller med en god størrelse og med nogle gode færdigheder på bolden”.
Den 22-årige spiller nåede at spille 50 kampe for Molde, og før det fik han 45 kampe for FCK’s førstehold.