Officielt: Vejle snupper Andrew Hjulsager

0

Officielt: Vejle snupper Andrew HjulsagerVejle Boldklub har forstærket offensiven med Andrew Hjulsager. Han kommer til klubben på en fri transfer fra Gent.

30-årige Andrew Hjulsager skifter hjem til Danmark.

Han har skrevet under på en treårig kontrakt med Vejle Boldklub.

“Hjulsager har været en højt prioriteret spiller for os, som vi igennem lang tid har haft en dialog med. For dem, der kan huske Andrew, så var han en profil for Brøndby, da han rejste ud for mere end otte år siden, men han er fortsat en rigtig dygtig fodboldspiller, og det vidner hans CV også om,” siger sportsdirektør Mikkel Hemmersam til Vejle Boldklubs hjemmeside og uddyber:

“Han kommer med La Liga-kampe, mange klubkampe på højt niveau i en stærk belgisk liga og en landsholdsudtagelse, der ganske vist ligger flere år tilbage.”

Hjulsager vender retur til Danmark efter otte år, og han glæder sig til at spille i trygge rammer.

“Jeg har haft mange snakke med Mikkel Hemmersam om, hvad Vejle Boldklub vil, og, ikke mindst, hvor klubben arbejder på at komme hen. Det har tiltalt mig at komme til en klub med en klar plan og en klub, der over de kommende år skal implementere en spillestil,” siger Andrew Hjulsager til Vejle Boldklubs hjemmeside og tilføjer:

“Jeg har valgt Vejle Boldklub ud fra de betragtninger, og jeg ser frem til at leve den bedste udgave af mit fodboldliv her.”

Hjulsager nåede at spille 98 kampe for Brøndby, hvor han scorede 18 mål og leverede 16 assists.

Vejle har haft travlt med at forstærke sig i transfervinduet. De har allerede hentet Bismark Edjeodji, Lasse Nielsen, Mikkel Duelund og Christian Sørensen.

Medie: Arsenal jagter lynhurtig Dormund-kant
Video: Stor analyse af Thomas Franks manager-job i Tottenham

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE