Officielt: Vejle snupper kroatisk midtstopper

0

Officielt: Vejle snupper kroatisk midtstopperSuperliga-klubben Vejle bekræfter fredag, at de har sikret sig den 27-årige kroatiske stopper Denis Kolinger, der kommer til fra NK Lokomotiva.

Vejle Boldklub har sikret sig januars første signing, og den kommer i form af den 27-årige kroatiske stopper Denis Kolinger.

Det oplyser Superliga-klubben på sin hjemmeside fredag formiddag, hvor det meddeles, at Kolinger har skrevet under på en treårig kontrakt.

“Vejle Boldklub har gennem længere tid vist, at de vil have mig, og at de ser mig som en vigtig figur i både jagten på overlevelse og etablering i Superligaen,” fortæller Kolinger til Vejles hjemmeside og fortsætter:

“I mig får klubben en spiller, der hver eneste kamp efterlader en 100 procents indsats på banen,” lyder det fra kroaten.

Denis Kolinger kommer til fra kroatiske NK Lokomotiva, hvor midterforsvareren har spillet siden skiftet fra NK Zagreb tilbage i 2016.

Den rutinerede midtstopper har været anfører for NK Lokomotiva, som i indeværende sæson blandt andet har spillet Champions League- og Europa League-kvalifikation.

Kolinger står desuden noteret for en enkelt landskamp for Kroatien, som han fik tilbage i maj 2017.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE