Viborg FF snupper den brasilianske angriber, Renato Júnior, som har fået kontrakt til sommeren 2026.
Viborg FF forstærkede tidligere i dag angrebet med Paulinho.
Nu har holdet så hentet endnu en angriber. De har nemlig sikret sig den brasilianske angriber, Renato Júnior.
20-årige Júnior har skrevet under på en kontrakt, der gælder til sommeren 2026.
“Vi får en atletisk angriber med power, som er teknisk dygtig og har gode færdigheder med ryggen mod mål,” siger direktør Morten Jensen til klubbens hjemmeside og tilføjer:
“Han har en spændende fysisk pakke, og vi ser et stort potentiale, som vi håber og tror på, at vi kan forløse i vores miljø i de kommende år.”
“Det er en ung mand, så vi er samtidig bevidste om, at vi skal have tålmodighed, men det er en spiller, der allerede i en tidlig alder har gjort sin entre i både den bedste række i Brasilien og i Portugal, som vidner om en vis kvalitet.”