Officielt: Viborg køber portugisisk angriber

0

Officielt: Viborg køber portugisisk angriberViborg FF har sikret sig forstærkelse til angrebet. Valget er faldet på den portugisiske angriber Paulinho.

Viborg FF har hentet en ny angriber til holdet. Han er fundet i klubben Estrela da Amadora og navnet er Paulinho.

Den 23-årige portugiser har skrevet under på en kontrakt, der gælder til sommeren 2026.

“Det er ingen hemmelighed, at vi har søgt efter en ny angriber til vores trup, og vi er glade for at være nået til enighed med Paulinho, som vi synes passer godt ind her både på de fodboldmæssige kompetencer og han har også givet et rigtig godt indtryk af sin personlighed,” siger direktør Morten Jensen til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Han er en hårdtarbejdende angriber, som er dygtig i presspillet og så har han sine forcer inde i boksen, hvor han allerede har bevist, at han kan score mål.”

“Samtidig er det en spiller med et stort udviklingspotentiale, som vi altid er på udkig efter, og vi har en tro på, at vi i vores miljø kan løfte ham yderligere.”

Paulinho, med det fulde navn Paulo Rafael Pereira Araújo, bidrog med 19 scoringer og tre assists i 44 kampe for Estrela.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE