
Foto: Shutterstock
FC København har forstærket sig med 20-årige Youssoufa Moukoko.
Han er blevet købt fri af kontrakten med Borussia Dortmund.
Moukoko har skrevet under på en kontrakt, der gælder til sommeren 2030.
“FC København er en stor klub med store ambitioner, som passer til mine egne,” siger Youssoufa Moukoko til FCK’s hjemmeside og tilføjer:
“Vi har haft gode samtaler, og jeg er meget glad for at være her. Jeg kan mærke, at der er tillid til mig, og nu glæder jeg mig bare til at komme i gang og give den alt på banen.”
“Jeg spillede selv mod FC København i Champions League i 2023, og det var en stærk oplevelse, der gjorde et stort indtryk på mig. Oplevelsen i Parken var fantastisk, og jeg kunne mærke, at det er en klub med den danske hovedstad bag sig.”
“Jeg glæder mig til at være en del af det og vise, hvad jeg står for i den smukke, hvide trøje.”
Ifølge Bold.dk’s oplysninger, så lyder transferummen på 4,5 millioner euro, svarende til 33,5 millioner kroner.
Derudover er en million euro bundet op på diverse bonusser, således, at Dortmund kan tjene omkring 41 millioner kroner totalt set.
Moukoko nåede at spille 99 førsteholdskampe for Dortmund med 18 scoringer og otte assists til følge.
For Tysklands A-landshold har han spillet to landskampe.